Flagermuslygteløbet er et natløb, hvor I sammen med jeres patrulje skal bevæge jer rundt i skovene syd for Aarhus og finde vej fra post til post. I skal undervejs både finde poster, løse forskellige udfordringer og finde vej ved hjælp af kort og kompas. Nogle poster er bemandede, mens andre bare ligger og venter på, at I finder dem.
Praktisk info
START Check-in lørdag den 7. november kl. 18.00
SLUT Søndag den 8. november kl. 5.30
STED Aktivitetsgården ved Moesgård Museum Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg
Huskeliste
● 360° kompas
● Overhead tusser, der kan tegne på laminerede kort.
● Minimum én mobil pr. patrulje, fuldt opladet + power bank. (Mobilen sikrer, at patruljerne kan kontakte løbsledelsen for hjælp, hvis de får brug for det)
● Lineal, minimum 20 cm.
● Lommeregner (mobilen må gerne benyttes til dette)
● Gode lommelygter (evt. med ekstra batterier)
● Papir og blyant/kuglepen
● Varmt tøj + regntøj
● Gode sko/støvler, da I skal bevæge jer 10-12 km i forskelligt terræn
● Madpakke, snacks og drikkedunk til at holde sig kørende på i løbet af natten
● Kop til varm kakao, når løbet slutter
● Refleks