Så er det tid for årets juletur for mikro, mini, junior, trop og klan. Som sædvanligt kommer troppen fra fredag, hvor de vandrer derud fra Sønderbakken, patruljerne planlægger det selv aftensmad, morgenmad og frokost. Klan og seniorklan dukker også op fredag. Mikro, ulve og juniorer ankommer lørdag, hvor vi julehygger frem til søndag. Turen er for spejderne, men vi håber at nogle forældre igen i år vil hjælpe med det praktiske, eller måske et juleværksted.
Mikro, ulve og juniorer har fælles afgang fra Sønderbakken 19 mod Sandbjerglejren, Tudsdamsvej 5, Sondrup, 8350 Hundslund. kl. 9.30, lørdag 22. nov.
Søndag er der fælles afgang fra Sandbjerg mod Sønderbakken kl. ca. 14.00, søndag d. 23. nov.
I skal medbringe alm. weekendudstyr – I skal dog ikke have liggeunderlag eller spisegrej med denne gang, da det er i hytten, men indesko, (der er fodkoldt), madpakke/drikkevarer til lørdag frokost, en saks og en pose, til de ting, der laves i diverse juleværksteder. HUSK NISSEHUEN
TROP og KLAN skal dog have liggeunderlag med.
Pris er 150 kr., som betales senest 12. nov. ved elektronisk tilmelding her på siden til højre. Ved tilmelding: Division er Gudenå Division og Enhed er Stærkodder Gruppe
Juleturen er som skrevet for spejderne, men vi håber nogle forældrevil hjælpe med en eller flere af følgende opgaver: kørsel, julemiddagen lørdag. Morgenmad, frokost og rengøring søndag.
Tilbud om forældrehjælp noteres her i tilmeldingen
Lederne i Stærkodder Gruppe